Traumer
- en introduksjonfilm

Norske sider Svenska sidor

Kontakt

Kontakt oss hvis du har spørsmål, eller ønsker å melde deg på et av våre kurs:

bea@se-terapi.no

Nevroaffektiv Psykoterapi

Neuroaffektiv psykoteraepeut Marianne Bentzen introducere de ’neuroaffektive kompasser’; en model hun har udarbejdet sammen med Susan Hart (cand. Psyk. Og forfatter til adskillige bøger om neuroaffektiv psykologi) til at vurdere personlighedsmæssige processer og ressourcer på de tre hierarkiske niveauer. Personlighedsudvikling foregår på tre hierarkisk forbundne niveauer i nervesystemet, nemlig arousal-regulering, affektafstemning og mentalisering.

Udviklingen sker igennem en trinvis modning af disse niveauer, der sker ved at personen føler sig “mødt” og “rummet” først igennem arousalregulerings- og sanseoplevelser, derefter igennem følelseafstemning og til sidst igennem udviklingen af fælles, meningsdannende, sproglige narrativer. Disse afstemninger skabes gennem synkroniseringsoplevelser, som opstår af en række tydelige ’mødeøjeblikke’ – ’now-moments’ – på det relevante niveau. Udgangspunktet for neuroaffektive behandlingsinterventioner er derfor også en vurdering af, hvor ressourcen findes til at etablere disse mødeøjeblikke i det neurale hierarki, og dermed udvikle de neurale forbindelser, der i sidste ende kan udfolde denne evne.

Formålet med denne træning er at deltagerne får en grundlæggende forståelse af neuroaffektiv udviklingspsykologi i den terapeutiske proces, og begynder at integrere neuroaffektiv evaluering og metode i deres arbejde. Hjernen interagerer med omgivelserne gennem samhørighedsoplevelser. Ressourcer og vanskeligheder udvikles i et tæt samspil mellem miljø og medfødte forudsætninger. Neuroaffektiv psykoterapi tager sit udgangspunkt i den kendsgerning, at det er denne interaktion, der modner de personlighedsmæssige strukturer. Personlighedsudvikling foregår på tre hierarkisk forbundne niveauer i nervesystemet, nemlig arousal-regulering, affektafstemning og mentalisering. Neuroaffektiv udviklingspsykologi bygger bro mellem tilknytningsteori og nyere hjerneforskning og forklarer, hvordan synkroniseringsprocesser på dybereliggende personlighedsniveauer i den psykoterapeutiske kan modnes. Dette er den teoretiske baggrund for den neuroaffektive psykoterapi. Udgangspunktet for neuroaffektiv psykoterapi er derfor også en vurdering af, hvor ressourcen findes til at etablere mødeøjeblikke i det neurale hierarki, for at udvikle de specifikke neurale forbindelser, der i sidste ende kan udfolde denne evne. Når man er i stand til at synkronisere sig på alle de integrerede hierarkiske niveauer i nervesystemet opstår psykisk resiliens.

Mob: +47 979 58 797 - bea@se-terapi.no